Bæredygtig og ansvarlig investering

Investering med fokus på stabilitet, afkast og bæredygtighed

Vi tager udgangspunkt i en kvalitativ fundamental og finansiel analyse, og investerer kun i virksomheder med en stærk og stabil indtjening, en forståelig forretningsmodel og en ansvarlig tilgang til bæredygtighed og CO2-udledning.

Vi fremmer miljømæssige og sociale karakteristika i henhold til Disclosure-forordningens artikel 8 når vi håndhæver vores eksklusionskriterier, forholder os til ESG-faktorer i screening og præger virksomhederne gennem aktivt ejerskab.

Bæredygtighed er ikke en mulighed, det er et kriterie. Stabile og veldrevne virksomheder skal have styr på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold for at levere stabile afkast.

Aktuel ESG-status

Opdateret: 2. januar 2024

MSCI ESG-Rating

Morningstar Sustainalytics score

CO2 målt i tons pr. 1 mio. $ i salg

ESG i investeringsproces

Det er vigtigt for os at forstå, hvordan virksomheder agerer og tager ansvar i forhold til miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige faktorer. Vi vægter derfor ESG-data og -analyser på højde med de finansielle nøgletal, når vi eksekverer vores investeringskriterier på nuværende og nye virksomheder i porteføljen.

Læs vores investeringsprospekt her:
Investeringsprospekt

Environment
Social
Governance

  • Vi er meget opmærksomme på virksomhedernes CO2-udledning og har en politik om, at 2/3 af vores portefølje skal bestå af virksomheder, der aktivt arbejder på at reducere deres udledning. Vi stræber også efter at ligge under MSCI World-indeksets CO2-niveau generelt. Dette fokus er vigtigt for os, da vi mener, at det er afgørende for en bæredygtig fremtid og en ansvarlig investeringspraksis

  • Vi går aktivt ind i vores porteføljevirksomheder og engagerer os med ledelsen i forhold til ESG-temaer. Det kan være alt fra at stille spørgsmål vedrørende miljøpåvirkning, arbejdsforhold og ledelseskvalitet, til at foreslå konkrete forbedringsinitiativer. Vores mål er at påvirke virksomhederne til at tage ansvar og forbedre deres ESG-praksis, samtidig med at vi opretholder vores fokus på at generere gode afkast til vores investorer.

  • Vi mener, det er sund fornuft og ansvarlig investering, ikke at understøtte samfundsskadende virksomheder. Derfor har vi taget klare fravalg for hvilke virksomheder, vi kan og vil investere i. Virksomheder, der falder under nedenstående definitioner, falder naturligt udenfor vores investeringsinteresse:

    • Producenter af kontroversielle våben (F.eks. klyngebomber, landminer, kemiske og biologiske våben)

    • Producenter af tobak og cannabis (ikke-medicinsk)

    • Selskaber som udvinder kul

    • Selskaber som på baggrund af en normbaseret screening vurderes at bryde internationale konventioner indenfor arbejdsmarkeds- og menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og klimaforhold samt forretningsetik og korruption m.v.

    • Spil som forretningskoncept (gambling)

    • Pornografi som forretningskoncept (produktion og distribution)

ESG benchmark

Vi monitorerer virksomhedernes ESG-tiltag gennem MSCI ESG og Sustainalytics hvert halve år - typisk omkring halvårs- og årsregnskaberne.

Sker der markante ændringer i en virksomheds ESG-klassificering vil vi gennem aktivt ejerskab afdække de specifikke årsager - og vurdere om vi kan fastholde positionen eller sælge den ud af porteføljen.

Vi støtter op

  • Principles for Responsible Investment er et FN-initiativ, der opfordrer investorer til at integrere ESG-faktorer i deres investeringsbeslutninger og udøvelse af ejerskab.

  • UN Global Compact er også et FN-initiativ, der opfordrer virksomheder til at følge ti universelle principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og anti-korruption.

  • OECD Guidelines for Multinationale Virksomheder er en række anbefalinger til, hvordan multinationale virksomheder bør handle på tværs af grænser og tage ansvar for deres virksomheders påvirkning på samfund og miljø.

  • FN's Menneskerettighedserklæring er en international erklæring, der fastsætter fundamentale menneskerettigheder og friheder, som alle mennesker har krav på, uanset nationalitet, race eller religion.

  • Parisaftalen er en international aftale, der sigter mod at bekæmpe klimaændringer ved at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader celsius og arbejde for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om, hvordan vi investerer bæredygtigt i aktier med lav volatilitet og høje langsigtede afkast, så kontakt os gerne.

Direktør
Claus Linde
[email protected]
40 78 70 50

Investeringschef
Matthias Buchsti Hermansen
[email protected]
24 41 56 73