Investeringsstrategi

Vi fokuserer udelukkende på stabile, lavrisiko investeringer i valueaktier som udbetaler høje udbytter. Typisk er det stærke og stabilt indtjenende børsnoterede selskaber med en forståelig og gennemprøvet forretningsmodel.

Det giver investeringen en høj sikkerhed, idet solide selskaber har en sikker eksistens, samt en solid kapitalbase at udbetale udbytter fra.

Vi laver gennemgribende analyser af både eksisterende og potentielle selskaber og vurderer løbende vores portefølje med fokus på den sikre og gode gevinst.

Investeringskomité

Investeringskomitéen sikrer at vores kunders midler investeres og forvaltes bedst muligt i tråd med vores investeringsfilosofi.

Formålet med investeringskomitéen er løbende at evaluere vores investeringsstrategi og -filosofi for at sikre en tidssvarende og velfungerende investeringsmetodik. Komitéen fungerer som strategisk sparringspartner for vores investeringsteam, som dagligt monitorerer, analyserer og vurderer udviklingen for virksomhederne i vores portefølje.

Komitéen mødes uformelt efter behov og rapporterer formelt til bestyrelsen kvartalsvist.

Vores investeringskomité. Claus, Sille og Matthias

Sådan sikrer vi din investering

Investering på et sikkert grundlag

Gennem grundig analyse forsøger vi altid at minimere risikoen for permanente tab.
Vi følger fair value-princippet og sikrer altid, at investeringen har en høj sikkerhed og en høj forrentning af den kapital som selskabet arbejder med.

Screening og kriterier

Vores screeningsværktøj fremhæver, ud fra definerede og specifikke parametre, interessante selskaber, som vi herefter laver gennemgribende analyser af. Dette sker med henblik på at analysere kritiske indsigter i selskabets potentiale, samt vurdere den endelige upside i investeringen.

Værdiansættelse

Hvis selskabet slipper gennem nåleøjet, estimerer vi aktiens reelle værdi. Ser vi potentiale og kursgevinst med en god sikkerhedsmargin, så køber vi - helst med en god rabat - og sikrer derved den langsigtede investering.

Vores fonde

  • Afdelingen investerer globalt i højt udbyttebetalende value aktier med henblik på at skabe et merafkast ift. MSCI World inkl. nettoudbytte opgjort i DKK.

    Læs mere her

  • Afdelingen investerer globalt i højt udbyttebetalende value aktier med henblik på at skabe et merafkast ift. MSCI World inkl. nettoudbytte opgjort i DKK.

    Læs mere her

Sådan investerer du i vores porteføljer

Lad os hjælpe dig

Vi guider dig sikkert frem til investeringen i din netbank

Invester via netbank

Invester gennem din netbank i fondskoderne DK0060660389 og DK0060660462

Kontakt din bankrådgiver

Lad din bankrådgiver klare investeringen for dig

FAQ

  • Du bliver kunde, når du køber ind i én eller begge af vores børsnoterede fonde.

    Wealth Invest Linde & Partners Dividende Fond

    Wealth Invest Linde & Partners Global Value Fond

  • Fondskoden/ISIN kode på Wealth Invest Linde & Partners Dividende Fond er:

    DK0060660389

    Fondskoden/ISIN kode på Wealth Invest Linde & Partners Global Value Fond er:

    DK0060660462

  • Der er ingen nedre grænse, hvis du vil investere i vores fonde.

    Du kan købe præcis det antal investeringsbeviser, som du ønsker - og derfor er mindstebeløbet for din investering kursværdien af et investeringsbevis - dvs. ca. 100 til 200 kr. alt efter, hvilken afdeling du ønsker.

    Vær dig opmærksom på den mindstekurtage, som banken/platformen kræver ved handel, så kurtagen ikke spiser for meget af din investering.

    Investerer du for mindre beløb pr. måned, så kan du overveje at pulje og købe halvårligt.

    1. Investér gennem din netbank via fondskoden DK0060660389 og DK0060660462 eller søg på Wealth Invest. Indtast det beløb, du vil købe for - og gennemgå og acceptér betingelserne.

    2. Tag fat i din bankrådgiver og lad dem guide dig eller investere på dine vegne. Oplys også her fondskoderne på Wealth Invest Linde & Partners Global Value Fond eller Dividende Fond.

    3. Kontakt os og lad os hjælpe dig trygt og nemt igennem investeringen.

  • Det er helt enkelt: Du sælger dine investeringsbeviser samme sted, som du har købt dem.

  • Ja, du kan dog opleve, at vores fondskoder ikke er oprettet i din bank. I så fald skal du bede banken om at gøre dette, hvorefter det er muligt at købe.

  • Går Linde & Partners konkurs, så er dine penge godt sikret.

    Dine penge bliver investeret i aktier og ligger i et depot hos Wealth Invests bankforbindelse, SEB Bank.

    Din eneste reelle risiko er den markedsrisiko på de aktier/virksomheder som Linde & Partners har valgt at investere i.

    I tilfælde af en konkurs vil investeringsforeningen, Wealth Invest finde en ny forvalter til pengene eller udlodde til investorerne.

  • Idéen bag en investeringsforening er enkel: Når flere går sammen om at investere i værdipapirer, opnår hver enkelt en række fordele. Disse fordele kan du ikke få, hvis du investerer på egen hånd. Ligesom alle andre foreninger er Wealth Invests investeringsforeninger ejet af investorerne. Så snart du køber et investeringsbevis, bliver du automatisk investor. Wealth Invest drives på samme måde som andre foreninger med vedtægter, en årlig generalforsamling og en bestyrelse. Generalforsamlingen afholdes normalt i april og er åben for alle medlemmer.

    Når nye investorer gerne vil ind i en afdeling, udsteder Wealth Invest nye beviser. Herefter lægges pengene til den samlede formue. Tilsvarende, hvis en investor gerne vil ud af en afdeling, er Wealth Invest forpligtet til at indløse beviset og udbetale værdien.

    I Wealth Invest kan du vælge mellem en lang række investeringsafdelinger. Hver afdeling har sin egen investeringsprofil, og her står Linde & Partners for strategien i to afdelinger.

  • Som udgangspunkt er der ikke nogen forskel på investeringsstrategien i de 2 afdelinger. Dog kan vægtning af de forskellige aktier i porteføljen variere lidt. Det afhænger lidt af, hvornår der kommer penge ind eller ud af de 2 afdelinger. Til gengæld er der forskel på skattemæssig behandling: Global Value er akkumulerende, mens Dividende Fonden er udbyttebetalende.

  • Den indre værdi er den samlede værdi af de 20-50 aktier samt eventuelle kontanter divideret med antallet af investeringsbeviser. Den indre værdi opgøres minimum én gang dagligt.

  • Privatpersoner kan købe beviser for både frie midler og pensionsmidler (som du har via din bank).

    Virksomheder kan købe beviser for selskaber dvs. A/S og ApS. Det kræver et depot og en LEI-kode.

    Virksomheder under virksomhedsskatteordningen kan udelukkende købe i Linde & Partners Global Value fonden, da denne akkumulerer afkastet op.

  • Det kører automatisk via det sted, hvor du har dit depot

  • Ja, men udelukkende i Linde & Partners Dividende fond, som opfylder de pågældende regler.

  • Ja, det kan du sagtens. Et depot er en ’konto’, hvor du har værdipapirer i stedet for kroner.

    Investerer du både pensionsmidler og frie midler, skal de ligge i hvert deres depot. Bruger du flere banker, kan du have et eller flere depoter i hver bank.

  • Alle oplyste afkast er efter løbende omkostninger til administration og foreningens køb og salg af værdipapirer, men før individuelle omkostninger i forbindelse med køb og salg.

    Omkostningerne ved køb og salg udgøres af evt. emissionstillæg og indløsningsfradrag samt kurtage, der betales direkte til banken.

  • Visse virksomheders fremtid er for de fleste svære at komme med et kvalificeret bud på. Det gælder bl.a. banker, luftfartsvirksomheder og rederier, der selvom de kan være blandt de dygtigste og mest profitable, ofte kan opleve meget store udsving i indtjening. I tider med nedgang i samfundsøkonomien kan de stå med underskud, og når disse virksomheder samtidig har optaget meget stor gæld til at finansiere forretningen, så er risikoen for et tab, for stort. Vi investerer derfor ikke i disse typer af virksomheder.