Flotte regnskaber. Beskedne afkast

Hvor januar måned bød på generelt stigende kurser, blev billedet i februar mere broget. Samlet set sluttede måneden som den begyndte - Linde & Partners Dividende Fond og Linde & Partners Global Value Fond gav afkast på henholdsvis 0,0 % og -0,01 % i februar måned. MSCI World leverede et lille negativt afkast på 0,4 %.

I februar indløb der regnskaber fra knap halvdelen af hele porteføljens virksomheder. Overordnet har der været tale om gode resultater også i det forgangne kvartal. Hvilket samtidig ligger i forlængelse af gode resultater fra de første 9 måneder af året 2022. I løbet af marts måned vil de resterende virksomheder i porteføljen aflægge deres regnskab og vi vil derfor kunne gøre endelig status for regnskabsåret 2022, når vi er en måned længere fremme.

At februar måned endte med et afkast omkring nulpunktet, skyldes to modsatrettede effekter. Nemlig generelt gode regnskabsmeddelelser fra virksomhederne, samtidig med at diverse centralbanker fortsat indikerer at rentestigningerne vil fortsætte.

Vi glæder os over at de to højdespringere i februar, målt på kursstigninger, var et resultat af glimrende regnskabsresultater. For både den hollandske supermarkedskæde, Koninklijke Ahold Delhaize og danske Matas, som begge gav et positivt afkast på ca. 10%, var der fremgang at spore i virksomheden.  

Sektorafkast

Den seneste måned gav ingen væsentlige forskydninger i mellem sektorerne. Materials og Energy var de største negative bidragsydere til at MSCI World, målt i danske kroner, gav et lille negativt afkast på knap 0,4 %.

Invester med Linde & Partners

Med vores investeringsfilosofi om at finde stabilt indtjenende virksomheder, med lav gæld, der handler fornødenheder med en kontinuerlig efterspørgsel, som fx øl, mad og medicin, har vi lige nu 34 virksomheder i porteføljen. Virksomhederne er nøje udvalgte efter gennemgående screening, analyse og vurdering for at sikre vores kunders langsigtede investering et solidt afkast.

Kort sagt, vi køber aktieandele i virksomheder, som vi tror på en positiv udvikling i – ikke bare nu og her for kortsigtet gevinst, men gerne 4-5 år ud i fremtiden.  

Linde & Partners 7-års historik

Forrige
Forrige

Linde & Partners ændrer ledelsen

Næste
Næste

2023 starter i plus