Stabilitet, lave udsving og høje langsigtede afkast
I et positivt marked i første halvår af 2023, leverer Linde & Partners fondene pæne afkast. Helt som forventet er afkastet en smule mindre end det generelle marked (MSCI World) i opgangstider.
Linde & Partners fondene leverer ÅTD et afkast på ca. 5 % mod markedets ca. 10 %.
Gode tegn for L&P fondene som allerede er tæt på at indhente det tabte -6 % i 2022, hvor markedet stadig har et stykke vej endnu for at nå tilbage til udgangspunktet for 2022 efter faldet på -13 %.
Stabiliteten og de lave udsving har derfor igen bevist at kan levere høje afkast på lang sigt.
33 aktier med en upside på 150 % i gennemsnit
Vores Fair Value beregning viser at porteføljen har en gennemsnitlig upside på 150 % med en utrolig høj stabilitet.
Performancehistorik
Seneste nyt
Da vi er mellem to ”regnskabssæsoner” er det en stille periode for vores porteføljevirksomheder. Dog med et et par spændende produktnyheder fra Apple, Biogen og danske Matas.
Apple lancerede d. 5/6 sit længe ventede bud på næste generation af teknologiplatform. ”Apple Vision Pro” er navnet på det headset som Apple mener kan åbne muligheden for nye måder at forbruge underholdning som film og musik, eller til udførelse af arbejde fra en computer og flere endnu ukendte anvendelsesmuligheder. Siden lanceringen er prisen på virksomhedens aktier steget ca. 6%.
Biogen står foran en endelig godkendelse af sit banebrydende lægemiddel mod Alzheimers. Leqembi som produktet hedder, er allerede forhåndsgodkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, men en endelig godkendelse vil åbne døren for det kommercielle potentiale, som skønnes at kunne være op mod $10 mia.
Matas annoncerede d. 29/6 at de opkøber den svenske kæde Kicks. Et køb til sammenlagt 1,3 mia. kr., hvilket er det største opkøb i virksomhedens historie. Det bringer samtidig Matas op om den suverænt største kæde af kosmetik og velværeprodukter i Norden. Køber sker helt i tråd med Matas’ erklærede strategi om at vokse udenfor landets grænser.
Sektorafkast
IT-sektoren er med afstand den sektor med de største afkast i år. Her er det især nogle meget få, men store virksomheder som trækker det samlede marked op. Ukarakteristisk er det dog at sektoren Health Care har givet negative afkast i et ellers positivt marked. Det rammer Linde & Partners fondene da en relativ stor andel af porteføljen er placeret her.
Linde & Partners 7 års historik