Status på porteføljens ESG-rating 2023

Analyserne af porteføljevirksomhedernes kvartalsregnskaber er så småt ved at være gennemført – og derfor er det nu tid til at samle op på virksomhedernes og porteføljens ESG-ratings.

ESG-rapporteringen er en fast del af vores regnskabsanalyse, hvor vi følger op på virksomhedernes arbejde med ESG - og dokumenterer det samlede billede af Linde & Partners fondenes ESG-rating.

Linde & Partners fondene er klassificeret som Artikel 8 under Finanstilsynets disclosureforordning, hvori vi har fremsat en række målsætninger, eller rettere sagt kriterier, for porteføljevirksomhedernes ESG-tiltag, som en del af vores løbende investeringsvurdering. Vi følger derfor op på virksomhedernes arbejde og fokus på miljø, governance og socialt ansvar 2 gange årligt.
Igen og igen viser det sig nemlig, at veldrevne og fremsynede virksomheder giver bedre langsigtede afkast.

Status efter Q2 2023

Porteføljen ligger samlet set med en meget tilfredsstillende ESG-rating, med en samlet MSCI rating på AA, en Sustainalytics score på 20,87 og en CO2-udledning på 38,6 tons. Alle parametre bedre end de respektive gennemsnit.

Udvikling fra Q1 2023 til Q2 2023

Udviklingen i de 3 målepunkter er marginal. Dog med det største udsving i fondenes CO2-udledning, som falder med ca. 6,7 %.

MSCI-scoren forbliver uændret med på AA, med kun en enkelt bevægelse hos hollandske Koninklijke Ahold fra AA til AAA.  

Sustainalytics ratings forbliver samlet set uændret, dog med individuelle forskydninger som ses længere nede.

ESG-kriterier for Linde & Partners porteføljen

For opretholdelse af vores Artikel-8 klassificering i disclosureforordningen, har vi defineret en række ESG-kriterier for at virksomhederne kan indgå i vores portefølje.

Individuelle ESG-ratings

Herunder ses de samlede ESG-ratings for de tilgængelige data for porteføljens 32 virksomheder.

Datakilder

  • MSCI ESG-rating leverer data på 25 ud af 32 porteføljevirksomheder.

  • Sustainalytics leverer data på 32 ud af 33 porteføljevirksomheder.

  • CO2-data leveres af MSCI og benchmarks mod MSCI World via Ishares MSCI World ETF.

Nysgerrig på vores ESG-politik? Så kan du læse meget mere her

Forrige
Forrige

Store bevægelser, små nyheder  

Næste
Næste

Halvårsregnskaber dokumenterer positiv vækst