Afslutning på en regnskabssæson

Som vi også nævnte i det seneste månedsbrev, er priserne på aktiemarkedet for tiden meget påvirket af spekulationen om fremtidige rentenedsættelser. I marts måned led troen på rentenedsættelser endnu et knæk, da inflationen i både USA og EU viste sig at være højere end forventet. Man må således væbne sig med tålmodighed, hvis man forventer lavere renter indenfor en overskuelig fremtid.  
 
I marts måned gav Linde & Partners fondene et positivt afkast, på ca. 1,5%. Det i en måned, hvor det generelle marked, målt ved MSCI World i danske kroner, gav et afkast på 3,4%.

Performancehistorik

Årets regnskaber

Ved afslutningen af marts måned indløb de sidste regnskaber fra virksomhederne i L&P porteføljernes i denne omgang. Vi vil i den anledning gerne dele et par af de indsigter som vi har fået ved at gennemlæse disse regnskaber.
 
Først og fremmest er det glædeligt at konstatere at langt hovedparten af porteføljernes virksomheder, havde et bedre sidste kvartal end året før. Og det vel at mærke på trods af at 4. kvartal i 2022 også var præget af gode virksomhedsresultater.
 
2 ud af 3 virksomheder havde vækst i omsætningen, dog med enkelte hvor tilbagegangen var så tilpas stor at det trak den samlede indtjeningsstigning ned på under 0,5%.
 
Hvad vi dog er endnu mere glade for at se er, at virksomhederne gennem omkostningsbesparelser og dygtig planlægning, har formået at hæve sine marginaler. Det vil sige, at indtjeningsfremgangen blev på mere end 3% i dette kvartal. Ydermere var det bredt funderet, så også her var 2 ud af 3 virksomheder begunstiget af indtjeningsfremgang.
 
Dette kvartal fulgte således udviklingen i årets tre første kvartaler og omsætnings- og indtjeningsfremgangen blev på henholdsvis 0,6% og 2,0% for hele året.
 
En dybere indsigt end blot at aflæse en resultatopgørelse kan man få ved at sammenholde denne med virksomhedens cash flow opgørelse. I mange tilfælde gælder det nemlig, at virksomheder kan være dygtige til at tjene penge ”på papiret”, men når det kommer til at omgøre det til rede penge i hånden som virksomheden og dens ejere kan bruge på hvad man måtte ønske, ja så forholder det sig ofte noget anderledes.
 
Modsat normalen har 2023 været et år, hvor de fleste virksomheder har haft fokus på at nedbringe lagre, foretage flere afskrivninger og i det hele taget har forsøgt at drive en mere slank og effektiv forretning. Det har medført, at porteføljernes virksomheder faktisk har genereret 18% flere kontanter end hvad de ifølge resultatopgørelsen har tjent.
 
Det indikerer på mange måder at virksomhedernes indtjeningsevne er væsentlig større end hvad man vil kunne få indtryk af ved blot at aflæse de rå indtjeningstal. Vi er derfor forventningsfulde på, at 2024 også vil være et godt år for virksomhederne i L&P porteføljerne.

Afkast i Linde & Partners siden start

Vil du vide mere om vores portefølje af valueaktier, så finder du os her: https://www.lindepartners.dk/kontakt-os

Forrige
Forrige

Udbytteudbetaling

Næste
Næste

Pilen peger opad