Biogen giver alzheimers patienter nyt håb med Lecanemab
På verdensplan lider mere end 30 millioner mennesker af alzheimers. I USA er det den 6. hyppigste årsag til et dødsfald. Kedelige tal som bl.a. er et resultat af, at der endnu ikke findes et godkendt produkt til at behandling af alzheimers, men kun produkter til at lindre følgevirkninger.
Behovet for en behandling er stort og derfor er nye lægevidenskabelige opdagelser meget værdifulde.
I mere end 20 år har alzheimersforskningen arbejdet ud fra tesen om, at ophobning af proteinet ’amyloid beta’ er en grundlæggende årsag til, at vi udvikler alzheimers. Formålet har derfor været at fjerne, reducere eller hæmme udviklingen af proteinet for at stoppe udviklingen af alzheimers.
I 2021 fik Biogen godkendt alzheimersproduktet Aducanumab af FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder), men hvor der efterfølgende blev sået tvivl om FDAs og Biogens konklusion om testresultaternes.
Aducanumab reducerede mængden af ’amyloid beta’, men en række forskere, bl.a. et panel nedsat af FDA selv, var ikke overbeviste om, at det samtidig også havde en positiv effekt. Tvivlen bundede i, at der i de to grupper af patienter, som man havde behandlet med Aducanumab, kun viste sig en positiv effekt i den ene gruppe. Det til trods for at proteinet blev reduceret betydeligt i begge grupper.
Debatten betød at Aducanumab ikke blev en del af MediCare og derfor kun solgt i meget begrænset omfang.
Men nu er der nyt i sagen!
Biogens nye alzheimersprodukt, Lecanemab, har i sine fremskredne teststadier vist positive resultater, som igen understøtter en positiv effekt ved at reducere proteinet ’amyloid beta’.
Fremskridt der sender positive signaler til både alzheimers patienter og Biogens aktie.
Biogens Lecanemab er præcis som Aducanumab, et antistof, der har til formål at binde og derefter fjerne proteinet ’amyloid beta’ fra hjernen. Nye testresultater viser nu at Lecanemab i overbevisende grad gør det er muligt at reducere mængden af ’amyloid beta’ i hjernen – med positiv effekt.
I det netop afsluttede forsøg i fase 3 af Lecanemab, viste det sig at patienter, som efter at have modtaget behandlingen i 18 måneder, havde 27 % større reduktion i de tabte kognitive evner end den gruppe som havde modtaget placebo. Og nok så vigtigt, en konklusion der kunne drages med 99 % sikkerhed.
Biogen og deres japanske partner Eisai er med midlet Lecanemab (og Aducanumab) dem, som har fremlagt den foreløbigt mest overbevisende evidens for at ’amyloid beta’-hypotesen er rigtig. Skulle produktet blive godkendt hos diverse sundhedsmyndigheder vil det være epokegørende! Det vil give håb for patienter og pårørende om at sygdommen kan holdes på afstand i længere tid og samtidig er der anvist en vej til videre forskning i forsøget på et finde en endelig kur.
En ikke urealistisk pris på et produkt som Lecanemab vil være 20-30.000$ om året. Det anslås at ca. 1 mio. patienter alene i USA vil kunne have glæde af behandlingen. Potentialet for dette produkt, set fra en investors synspunkt, er altså op mod $30 mia. i årlig omsætning.
De nyligt offentliggjorte testresultater fik en meget positiv modtagelse på aktiemarkedet, hvor Biogen, i september, steg 40 % på dagen og mere eller mindre fastholdt sin værdi siden.
De næste måneder er afgørende for Biogen:
I efteråret 2022 bliver det spændende at følge den faglige debat når alle testresultater offentliggøres. Modtagelsen af den øvrige lægevidenskab kan få både positiv og negativ indflydelse på Biogen-aktien.
Senest 6. januar giver FDA svar på Biogens ansøgning om godkendelse af Lecanemab. I første omgang en midlertidig godkendelse på baggrund af Fase 2 testresultaterne – hvis alt går som Biogen håber det.
I foråret 2023 forventer man derefter at modtage den endelige godkendelse baseret på Fase 3 testresultaterne. (igen, hvis alt går som forventet)
Afgørende bliver det derefter at se MediCares holdning til produktet, da det vil få afgørende betydning for både produktets udbredelse og Biogens afsætning.
Biogen er ’one to watch’, dels som investeringsmulighed men i den grad også som et stort gennembrud for lægevidenskaben. Vi hepper af begge årsager!
Vi beskrev Biogen tilbage i sommeren 2020, hvor vi tog Biogen ind i porteføljen.
Læs mere om Biogen her