Farvel og tak til Novo for de 300 % i afkast

April var en bemærkelsesværdig måned for Linde & Partners. Efter 7 års medejerskab solgte vi de sidste Novo Nordisk aktier! Hvorfor? Prisen var blevet for høj, og derfor følger vi vores investeringsinstruks og sælger ud.

Samtidig har de første 4 måneder af 2023 endnu en gang bekræftet vores investeringsfilosofi; at de stærke velfunderede virksomheder klarer sig godt i krisetider.

Vi slutter april med et lille negativt afkast på måneden, men et samlet positivt afkast på hhv. 4,57 % og 4,39 % for 2023 for hhv. Linde & Partners Dividende Fond og Linde & Partners Global Value Fond.

I dette månedsbrev kan du læse om to centrale begivenheder i april måned:

  • Novo Nordisk – farvel og tak for denne gang

  • Valueaktier i krisetider

Novo Nordisk – farvel og tak for de 300 % afkast

Efter mere end 7 år som medejer af den danske medicinalgigant, Novo Nordisk, solgte vi i april vores aktier i virksomheden. Prisen var, efter vores mening, blevet for høj. 

Vi ser tilbage 7 år som medejere af Novo Nordisk:
28 mio. mennesker blev i 2016 behandlet for diabetes med et produkt fra Novo Nordisk. I dag har mere end 36 mio. diabetikere gavn af disse produkter.
Siden Novos gennembrud med molekylet semaglutid, er det lykkedes at udvikle endnu bedre diabetesmedicin end tidligere og nu for første gang nogensinde, i pilleform. Af den årsag er salget af diabetesmedicin vokset fra godt 80 mia. kr. i 2016 til 140 mia. kr. i 2022.

Selvom meget af Novos succes kommer fra deres førerposition på diabetesområdet, så har de også succes med andre livsstilpræparater, fx i udvikling af medicin mod overvægt. Et nyt forretningsben som i 2022 solgte for næsten 17 mia. kr.

Den positive udvikling i Novos forretningsomfang har også smittet af på indtjeningen, som er vokset stødt i alle årene. I 2016 tjente Novo, 47 mia. kr., men særligt de seneste år er det gået stærkt. Indtjeningen vil i 2023 forventeligt passere 100 mia. kr..

Hvorfor sælger vi en succes?

Som en naturlig del af aktiv porteføljeforvaltning sælger man ud af sin beholdninger fra tid til anden. Hvorfor man sælger, har vi 3 typiske argumenter for:

1.     Prisen er blevet for høj - hvilket kan skyldes 2 ting:

a.     Prisen er steget mere end virksomhedens indtjening og reelle værdi

b.     Indtjeningen og den reelle værdi er faldet og prisen kan derfor ikke længere retfærdiggøres

2.     Virksomheden og dens ledelse har ageret på en måde som vi ikke kan eller vil stå inde for som medejere af virksomheden.

3.     Vi har fundet andre virksomheder at investere i som tilbyder en bedre kombination af potentielt afkast og en begrænset risiko.

Salget af Novo Nordisk aktierne, sker fordi prisen er steget mere end den reelle værdi. Den store stigning i indtjeningen på godt 110 % over 7 år er imponerende, men er blot overgået af afkastet i samme periode på mere end 300 % gennem både aktiekursstigninger og udbetalt udbytter.

Novo opnåede vores fair value beregning og vi realiserer derfor vores gevinst i aktien.

 Tak for denne gang Novo Nordisk. Tak for de 300 % i afkast!

Valueaktier i krisetid

En tid med krig i Ukraine og krisetider for nogle amerikanske banker, skaber stadig bekymring og uro på de finansielle markeder, som reagerer med stigende renter.

De usikre tider skaber usikkerhed for aktieinvestorerne. ”Skal jeg sælge ud, afvente eller købe?”.

Som langsigtet investor skal du i hvert fald fokusere mere på gode købsmuligheder end bekymre dig om dem, du har i forvejen. Markedet retter sig igen – det gør det altid.

I krisetider bekræftes vi oftest i rigtigheden af vores investeringsinstruks.
I den kontekst er det relevant at fremhæve vores udvælgelseskriterier.
Vi investerer ikke i bankaktier, vi investerer heller ikke i rederivirksomhed, og vi investerer heller ikke i våbenaktier, selvom det har set lukrativt ud i den seneste periode.

Novo Nordisk er et godt eksempel på en god value aktie. En attraktiv investeringscase i medicinal-sektoren. Undervurderet på markedet og derfor købt billigt. Aktien er steget med mere end 300 % på sine 7 år i porteføljen, mens markedet ”kun” er steget godt 100 %. Når aktien opnår sin reelle værdi i vores fair value beregning, sælger vi med gevinst og gør plads til nye potentielle højdespringere.
Bedre kan vi næsten ikke ønske os det.

Novo kan sagtens have mere potentiale i sig, men ikke for os. Vi realiserer investeringen, når vi ikke kan regne aktiens upside hjem, og køber nye med minimum 41 % upside.

Vi ønsker langsigtede afkast ved at investere i virksomheder, som vil gavne sine aktionærer ved at opføre sig økonomisk skarpt på drift, ESG, lav gæld, stabil og positiv indtjening, gerne stigende.

Således har Linde & Partners Dividende Fond på 7 år præsteret et afkast på 44 % i samlet afkast, selvom vi har haft COVID-19, krigen i Ukraine, Brexit, handelskrig med Kina og mange andre udfordringer i verden.

Vi analyserer både vores nuværende og potentielle selskaber, fordi det sikrer os og vores kunders investeringer. Faktum er, at vi gør vores arbejde godt, når vores selskaber viser modstandskraft overfor krisetegn – og det arbejde fortsætter vi så med!

Sektorafkast april 2023

I den seneste måned var det de traditionelle cykliske sektorer som Industrials, IT, Consumer Discretionary og Materials som bidrog negativt til at MSCI World, målt i danske kroner. Derimod gav både Consumer Staples og Health Care et positivt afkast. Det samme var billedet for Linde & Partners fondene som samlet gav et lille negativt afkast på ca. 0,25%.

Invester med Linde & Partners

Med vores investeringsfilosofi om at finde stabilt indtjenende virksomheder, med lav gæld, der handler fornødenheder med en kontinuerlig efterspørgsel, som fx øl, mad og medicin, har vi lige nu 34 virksomheder i porteføljen. Virksomhederne er nøje udvalgte efter gennemgående screening, analyse og vurdering for at sikre vores kunders langsigtede investering et solidt afkast.

Kort sagt, vi køber aktieandele i virksomheder, som vi tror på en positiv udvikling i – ikke bare nu og her for kortsigtet gevinst, men gerne 4-5 år ud i fremtiden.  

Linde & Partners 7-års historik

Forrige
Forrige

Valueaktier i krisetid

Næste
Næste

Flotte regnskaber afslutter 2022