Valueaktier i krisetid

En tid med krig i Ukraine og krisetider for nogle amerikanske banker, skaber stadig bekymring og uro på de finansielle markeder, som reagerer med stigende renter.

De usikre tider skaber usikkerhed for aktieinvestorerne. ”Skal jeg sælge ud, afvente eller købe?”.

Som langsigtede investorer skal du i hvert fald fokusere mere på gode købsmuligheder end bekymre dig om dem, du har i forvejen. Markedet retter sig igen – det gør det altid.

I krisetider bekræftes vi oftest i rigtigheden af vores investeringsinstruks.

I den kontekst er det relevant at fremhæve vores udvælgelseskriterier.

Vi investerer ikke i bankaktier, vi investerer heller ikke i rederivirksomhed, og vi investerer heller ikke i våbenaktier, selvom det har set lukrativt ud i den seneste periode.

Novo Nordisk er et godt eksempel på en god value aktie. En attraktiv investeringscase i medicinal-sektoren. Undervurderet på markedet og derfor købt billigt. Aktien er steget med mere end 300 % på sine 7 år i porteføljen, mens markedet ”kun” er steget godt 100 %. Når aktien opnår sin reelle værdi i vores fair value beregning, sælger vi med gevinst og gør plads til nye potentielle højdespringere.
Bedre kan vi næsten ikke ønske os det.


Novo kan sagtens have mere potentiale i sig, men ikke for os. Vi realiserer investeringen, når vi ikke kan regne aktiens upside hjem, og køber nye med minimum 41 % upside.  


Vi ønsker langsigtede afkast ved at investere i virksomheder, som vil gavne sine aktionærer ved at opføre sig økonomisk skarpt på drift, ESG, lav gæld, stabil og positiv indtjening, gerne stigende.

Således har Linde & Partners Dividende Fond på 7 år præsteret et afkast på 44 % i samlet afkast, selvom vi har haft COVID-19, krigen i Ukraine, Brexit, handelskrig med Kina og mange andre udfordringer i verden.


Vi analyserer både vores nuværende og potentielle selskaber, fordi det sikrer os og vores kunders investeringer. Faktum er, at vi gør vores arbejde godt, når vores selskaber viser modstandskraft overfor krisetegn – og det arbejde fortsætter vi så med!  

Forrige
Forrige

7 år. 300 %. Tilfredsstillende!

Næste
Næste

Farvel og tak til Novo for de 300 % i afkast