Positive halvårsregnskaber sikrer god måned

Mens vi nød en god juli måned, så kom investorerne igen ned på jorden. August måneds faldende aktiekurser var især præget af to politiske begivenheder. Nancy Pelosi’s besøg i Taiwan, der forstærkede spændingerne mellem Kina og USA, og FED, den amerikanske centralbank, der understregede deres intention om at nedkæmpe inflationen.

Mere positivt så det ud for virksomhederne i Linde & Partners porteføljer, som alle har aflagt halvårsregnskaber – og resultaterne var mere end godkendte. Vi hæfter os ved virksomhedernes position i markedet og håndtering af den stigende inflation, som med succes omsættes til stigende salgspriser. Desværre ser vi ikke de positive takter udmønte sig i aktiekurserne endnu.

På www.lindepartners.dk opdaterer vi dagligt kurserne for vores to fonde. Klik her for at se seneste opdaterede kurser.

I august gav Linde & Partners Global Value Fond og Linde & Partners Dividende Fond et afkast på henholdsvis -1,92% og -1,96%. Dette var en smule bedre end MSCI World målt i danske kroner, som er det indeks vi sammenligner os med. Dette indeks gav et afkast på -2,37%.


3 indsigter i Linde & Partners porteføljen


Gode halvårsregnskaber sikrer en opskrivning af fair value på ca. 5 % i porteføljerne
Opskrivningen var et resultat af stigende omsætning og indtjening på hhv. 12 % og 16 %. At indtjeningen vokser mere end omsætningen er en indikation på at virksomhederne i L&P porteføljerne generelt har pricing power.

Trods gode resultater er der ikke skabt aktiekursstigninger – endnu
Over tid vil prisen på virksomhederne følge udviklingen i virksomhedernes indtjeningsevne. Når de gode virksomhedsresultater endnu ikke har udmøntet sig i aktiekursstigninger, skyldes det mange investorers frygt for fremtiden. En frygt som vores virksomheder generelt ikke selv forventer qua deres egen udmeldinger.

Usikkerhed på fremtiden gør det billigere at købe sig ind i virksomheder
Det er siden 1. januar 2022 blevet billigere at købe sig ind i virksomhederne i L&P porteføljerne, endda til trods for stigende omsætning, indtjening og fortsat gode udsigter for fremtiden.


4 økonomiske observationer fra verden

Nancy Pelosi besøger Taiwan og konflikten med Kina optrappes

Lederen af repræsentanternes hus i USA, Nancy Pelosi, var efter længere tids spekulation, på besøg i Taiwan, hvilket forstærkede spændingerne mellem Kina og USA.
Taiwan spiller en vigtig geopolitisk rolle, dels pga. Kinas opfattelse af Taiwan, som del af Kina – og samtidigfordi Taiwan huser én verdens største producenter af computerchips og leverandør til mange amerikanske IT-virksomheder, Taiwan Semiconductor Manufacturing.
Udsigten til yderligere konflikt mellem Kina og USA giver investorerne grund til at frygte for fremtiden.

FED vil bringe inflationen ned på ca. 2 % og skaber dystre udsigter til fremtidige afkast
Nyheden gav en negativ reaktion på aktiekurserne, da højere rente dels vil gøre alternativet (obligationer) mere attraktivt, og dels gøre lånemulighederne sværere og dyrere for virksomhederne.

FED: ”Vores vigtigste opgave er at skabe stabile priser”
FED-chefen Jerome Powell understreger sit og Centralbankens fokus er at nedbringe inflationen og dermed skabe en mere stabilprisudvikling – og ikke holde hånden under investorerne.

Pricing power skaber stigende råvarepriser
Virksomheder der hæver sine salgspriser, uden at det vel at mærke nedbringer efterspørgslen, er ét af de karakteristika som adskiller de stærkeste virksomheder fra de knap så stærke. Det kan opfattes som et mål for virksomhedens modstandsdygtighed og overlevelsesevne.
De stigende råvarepriser tvinger nu virksomhederne til at hæve deres salgspriser. Godt for virksomhederne, skidt for forbrugeren.


Hvad bringer fremtiden?


Kinas nedlukningspolitik kan ramme det asiatiske aktiemarked
Efterårets store partikongres i Kina kan få dele af aktiemarkedet til at ryste.
Det kinesiske kommunistparti, med Xi Jinping i spidsen, skal til efteråret afholde sin nationale kongres for første gang siden 2017 og COVID-19 pandemiens udbrud.
Det bliver helt afgørende om Kina vælger at fastholde den hårde COVID-19 nedlukningspolitik, da det kan få storekonsekvenser for det kinesiske og asiatiske aktiemarked.

Forrige
Forrige

Valueaktier beskytter din formue

Næste
Næste

400 % upside gør Foot Locker til en god investeringsmulighed