400 % upside gør Foot Locker til en god investeringsmulighed

Selvom det turbulente aktie marked også har ramt vores value aktier, så tror vi fortsat på den langsigtede investeringsstrategi med stærke value aktier i porteføljen.
Vi analyserer løbende på vores aktier og følger deres potentiale – også i tider med rentestigninger, høj inflation og et uroligt aktiemarked.
Du kan herunder læse vores kommentarer til Foot Locker, Inc. som har et endnu uforløst potentiale.

 

Vi ser nærmere på Foot Locker, Inc., som i dag udgør mellem 3,10 og 3,35 % i vores 3 porteføljer til en samlet værdi af knap 20.2 millioner kroner. 

Foot Locker, Inc. har med deres mange fysiske butikker og stigende online salg ramt overgangen fra niche til mainstream brug af sneakers rigtig godt. En rutineret og forudseende ledelse har med konservativ finansiering og visionær investering skabt et solidt grundlag for Foot Lockers vækst.

De seneste mange års gode resultater er endnu ikke belønnet af markedet og derfor ser vi potentielt værdiansættelsen stige markant, hvilket gør Foot Locker til en meget attraktiv langsigtet investeringsmulighed.

Vores fair value beregning giver Foot Locker en beregnet upside på mere end 400 %.

Foot Locker, Inc.

Sneakers er gået fra at være en beklædningsgenstand i subkultur til mainstream, hvilket også afspejler sig i salgstallene, hvor sneakers nærmer sig et $100 mia. marked globalt.
 
Foot Locker adskiller sig fra andre mere traditionelle detailforretninger, da de gennem årtier har opbygget et forhold til navnlig giganterne Nike og Adidas, som giver dem mulighed for eksklusiv forhandling af en række modeller. Det medfører to positive effekter:

  1. Sneakers i Foot Locker sælges i gennemsnit med mindre rabat end konkurrenterne

  2. De eksklusive modeller tiltrækker flere kunder med potentiale for mersalg

 
Foot Locker butikkernes eksklusive udvalg, kombineret med et salgspersonale med specialviden om det enkelte brand, har gjort at virksomheden i stand til at modstå de udfordringer som andre detailbutikker har oplevet i de seneste par årtier. Her tænkes først og fremmest på truslen fra onlineforretninger og navnlig Amazon.com.

Forrige
Forrige

Positive halvårsregnskaber sikrer god måned

Næste
Næste

Højeste afkast i år og den bedste juli måned i flere år