Processen med at identificere investeringer - forsat
I maj måned gav Linde & Partners fondene et positivt afkast, på ca. 3,3%. Det i en måned, hvor det generelle marked, målt ved MSCI World i danske kroner, gav et afkast på 3,2%.
Performancehistorik
Udvælgelse af investeringer
Som en fortsættelse på seneste månedsbrev, følger her nogle af vores perspektiver på det at finde en god investering.
Den absolut centrale ting i enhver virksomhedsinvestering, er virksomheden. Det vil sige, hvad virksomheden producerer og sælger, hvor godt den gør netop det, hvor længe den vil kunne blive ved med dette osv. Alt sammen noget som man kunne betegne som den fundamentale analyse af virksomheden.
Aktører på aktiemarkedet har det med at inddele deres investeringsunivers i kasser. Formentlig for bedre at kunne overskue det. Det er der for så vidt ikke noget galt i. Men i forsøget på at simplificere og gøre tingene så overskuelige som muligt, kan både nuancerne og det store billede let gå tabt. Når f.eks. et indeks inddeles i geografiske markeder er der ofte tale om en række lande med vidt forskellige karakteristika, såsom sprog, kultur, kapitalmarkedsforhold, velstandsniveau og meget mere.
Alligevel benytter flere og flere investorer sig af sådanne indeks til at investere.
Denne tendens til at investere i kategorier (som et indeks repræsenterer) har medført at pengene på det globale aktiemarked lettere og hurtigere kan omfordeles fra en sektor til en anden, eller et geografisk område til et andet geografisk område. Når det sker, vil den enkelte virksomheds værdiansættelse ændres – ikke pga. de fundamentale forhold i virksomheden, men simpelthen fordi virksomheden hører til i en overordnet kategori. Det er opskriften på værdiansættelser som afviger fra de reelle forhold.
Man kan som en nøgtern investor derfor se det som en god mulighed for at finde potentielle investeringsemner, når alle andre synes at løbe væk fra dem.
Eller som et advarselssignal om at holde sig væk, når alle andre løber i mod dem.
De senere år er den geopolitiske situation blevet mere anspændt, hvilket har fået mange vestlige investorer (som udgør størstedelen af det globale aktiemarked) til at vende ryggen til de såkaldte Emerging Markets, EM.
Det har medvirket til at afkastene i denne kategori har været enormt lave de seneste 10-15 år. En skærende kontrast til det første årti i dette årtusind. Hvilket kan ses af følgende figur.
Sektorafkast
I Linde & Partners fondene var det i maj måned især eksponeringen mod sektorerne Consumer Staples og Health Care som bidrog med den, relativt til markedet, bedre performance. Dels var fondenes investeringer i disse sektorer bedre performende end markedets tilsvarende sektorer og dels var overvægten af disse investeringer i fondene, med til at bidrage til det relativt pæne resultat.
Afkast i Linde & Partners siden start
Fik du ikke læst sidste månedsbrev, hvor vi også også skriver om processen med at identificere investeringer. Så læs med HER
Og vil du modtage vores nyheder direkte i din indbakke så skriv dig op HER.