Stabile virksomheder med lave udsving

Efter mange måneders fokus på inflation og renter, tegner det nu til at inflationen er på vej ned i, et historisk set, mere normalt niveau. Fokus flytter nu til andre ting, herunder virksomhedernes generelle helbred.

Maj giver et lille negativt afkast, men et samlet positivt afkast ÅTD på 4,33 % og 4,26 % for hhv. Linde & Partners Dividende Fond og Linde & Partners Global Value Fond.

Porteføljevirksomhedernes Q1 regnskaber

For kun 2 måneder siden aflagde de sidste virksomheder i porteføljen deres årsregnskab. Med kvartalsregnskabet for Q1 2023 får vi allerede en lille indikation på udviklingen i 2023.

Q1-regnskabet giver ikke de helt store indikationer på virksomhedernes helbred, men for første gang i meget lang tid oplevede vi en negativ indtjeningsvækst, nemlig på -1,4 % i samlet gennemsnit.

Få virksomheder trak det tunge negative læs, primært ramt af kundernes afdæmpede købelyst. Samtidig var Q1 2022 et ekstraordinært godt kvartal, hvorfor resultatet til sammenligning i Q1 2023 falder.

Vi opjusterer Fair Value med i gennemsnit 1,6 %, fordi indikationerne til resten af året ser lovende ud. Virksomhederne har især polstret sig ved at nedbringe deres gæld og fastholde et relativt stabilt omsætning- og indtjeningsniveau.

Kina som investeringsmarked

Handelskrige og spændingerne mellem USA og Kina om at være den dominerede supermagt har længe været tiltagende. Det samme har diskussionerne om Kina som investeringsmarked.

Ser man på resultaterne, så har den gennemsnitlige investor i det amerikanske og kinesiske marked fået et afkast på henholdsvis 10 % og -2 % de seneste par år.

Det kan vi lære to ting fra:

  1. Blot fordi et land har økonomisk fremgang, er det ikke ensbetydende med et godt afkast på aktierne i landet

  2. Det historisk lave afkast i Kina, kunne indikere at der er mange billige virksomheder i landet – og en potentiel god investeringsmulighed.  

Sektorafkast

I den seneste måned var det energisektoren som bidrog mest negativt til MSCI World, målt i danske kroner, med et fald på ca. 7 %. Derimod gav IT-sektoren et markant positivt afkast på ca. 12 %. Da det samtidig er i denne sektor, hvor man finder de fleste af de største børsnoterede virksomheder, resulterede det i at det samlede indeks blev trukket betydeligt op af denne ene sektor. Det samme var billedet for Linde & Partners fondene som dog blev trukket ned af sin eksponering i sektorerne Health Care og Consumer Staples. Fondene gav et lille negativt afkast på ca. 0,15%.  

Invester med Linde & Partners

Med vores investeringsfilosofi om at finde stabilt indtjenende virksomheder, med lav gæld, der handler fornødenheder med en kontinuerlig efterspørgsel, som fx øl, mad og medicin, har vi lige nu 34 virksomheder i porteføljen. Virksomhederne er nøje udvalgte efter gennemgående screening, analyse og vurdering for at sikre vores kunders langsigtede investering et solidt afkast.

Kort sagt, vi køber aktieandele i virksomheder, som vi tror på en positiv udvikling i – ikke bare nu og her for kortsigtet gevinst, men gerne 4-5 år ud i fremtiden.  

Linde & Partners 7-års historik

Forrige
Forrige

Linde & Partners Investeringsfonde opnår Artikel 8-klassificering for ESG-fokus

Næste
Næste

7 år. 300 %. Tilfredsstillende!