Nye produkter opstår

De fleste af os lærte en ny virksomhed at kende i januar måned, nemlig den kinesiske DeepSeek. Virksomheden lancerede en ny såkaldt AI-sprogmodel, som efter sigende er udviklet med mindre avancerede, og dermed billigere, mikrochips. Det betød at aktiekursen på virksomheder som NVIDIA der producerer disse mikrochips, raslede ned. I kølvandet herpå faldt aktiekursen også på mange andre teknologiselskaber.

Performancehistorik

I januar måned gav Linde & Partners fondene et afkast, på ca. 2,1%. Januar måned startede meget uroligt med at være i negativt territorie, men efter nogle bump op og ned kom de fleste markeder i plus. Der var tale om en nervøs tilgang til udviklingen i det Hvide Hus med Trump som præsident.

Frem med konkurrencen

En bredt anerkendt årsag til vestens fremskridt igennem mange årtier, for ikke at sige århundreder, er opbygningen af solide juridiske institutioner. Det gælder først og fremmest et retsvæsen med nogle frie og uafhængige dommere, men også i nogen grad et offentligt tilsyn med at den ene borger ikke forvolder uretmæssig skade på en anden. På samme måde er der i de fleste veludviklede samfund etableret en konkurrencemyndighed med henblik på at sikre at den ene virksomhed ikke skader andre virksomheder (og i sidste ende forbrugerne), ved uretmæssig konkurrence.

Grunden til at vi kommer ind på dette emne er, at vi i den forgange måned har været nødsaget til at sælge porteføljernes aktier i virksomheden Alphabet (moderselskabet til Google), fordi Google ifølge de amerikanske konkurrencemyndigheder og en domstol i Washington D.C., er kendt skyldige i at have udvist konkurrencebegrænsende adfærd. Det har medført at virksomheden er blevet sat i skammekrogen af EU for ikke at leve op til reglerne i den såkaldte disclosureforordning. Denne forordning er et sæt regler for virksomheders tilgang til bæredygtighed og som Linde & Partners fondene, ligesom alle andre europæiske investeringsforeninger, er underlagt. Det er første gang vi oplever, at en af fondenes virksomheder ikke lever op til kravene i disclosureforordningen og dermed må afhændes fra porteføljen. 

Vi synes naturligvis, at det er ærgerligt når en beslutning om at sælge aktier ikke begrundes med egentlige afkastmæssige argumenter. Men samtidig har vi stor respekt for, at reglerne og deres formål om at fremme fair og fri konkurrence følges.

Dommen mod Google er interessant af flere årsager. Dels fordi det er den mest prominente sag om konkurrencebegrænsende adfærd i USA siden en tilsvarende sag mod Microsoft i slutningen af 1990’erne. Og dels fordi den potentielt kan danne præcedens for måden, hvorpå konkurrencereglerne fortolkes fremover. 

Sagens omdrejningspunkt er, at Google i mange år har betalt Apple (og andre producenter af mobiltelefoner og computere) for at være søgemaskinen som anvendes på deres hardware, medmindre den enkelte forbruger tilvælger en anden søgemaskine. Dette er normalt ikke ulovligt og man kan sammenligne med det tilskud som producenter af mad og drikke betaler supermarkedet for at stå på de mest attraktive hylder og dermed fanger forbrugernes interesse. Men i tilfældet med Google er det altså vurderet af dommeren, at fordi Googles søgemaskine i forvejen er den bedste på markedet, er de med til at begrænse, at andre og potentielt nye søgemaskiner kan komme ind på markedet. Nogle vil så argumentere for at nye og bedre teknologiske løsninger altid vil kunne komme frem, hvis ellers produktet er godt nok. Og ironisk nok er der jo sket det siden sagen blev anlagt i 2020, at de nye AI-sprogmodeller som ChatGPT og Alphabets egen Gemini har set dagens lys og spist sig ind på Googles marked for informationssøgning.

Sagen mod Google er det første lille skridt for amerikanerne i retningen af mere regulering af de store tech virksomheder, men kan samtidig vise sig at være et afgørende skridt for hvordan konkurrencebegrebet forstås, fortolkes og forvaltes.

Googles succes er i høj grad opstået som følge af fri konkurrence og innovation, efter vores vurdering.

Nu er spørgsmålet så om denne succes skal begrænses, fordi den kan forvolde uretmæssig skade på andres mulighed for at konkurrere.

Et sådant spørgsmål afhænger i høj grad af øjnene der ser og i den konkrete sag mod Google fyldte dommerens analyse og argumentation også et par hundrede sider, inden han nåede til sin konklusion. Google har efterfølgende udtalt, at de agter at appellere dommen.

Tiden må vise om andre øjne ser anderledes på sagen, men for nu er Google ikke længere en del af porteføljen i Linde & Partners fondene.

Sektorafkast

I Linde & Partners fondene var det en bred vifte af sektorer, der bidrog til afkastet i denne måned. 

Ligesom på det generelle marked var det kun IT-sektoren, der gav et negativt afkast i januar.